Forside > Personligheder > Thomas Hvistendahl

Thomas Hvistendahl

I en tid hvor mange er ramt af frygt og usikkerhed, er det vigtigt at vi kan stole på hinanden, og at vi er klare i vores kommunikation. Tillid skaber succes foredraget, handler om hvordan man skaber tillid i relationer. I dagligdagen, koordinerer vi hele tiden handlinger. Vi gør det på arbejdet og vi gør det i familien. Vi beder om ting: ”Vil du lave rapporten klar til på fredag”? og vi giver løfter: ”Ja, det er en aftale”. Desværre misforstår vi hinanden alt for ofte, når vi laver aftaler. Vores forventninger stemmer ikke altid overens, med det der rent faktisk er blevet aftalt. Når vi ikke overholder aftaler med hinanden skaber det frustration, vrede og uproduktivitet. Vi mister troværdighed. Ofte ligger problemet ikke i manglende motivation og villighed, men derimod i manglende kendskab til effektivt sprogbrug. Hvordan vi forholder os til aftaler, har en stor indflydelse på vores liv. Når vi kommunikerer klart hvad vi vil gøre og efterfølgende gør det vi siger vi vil gøre, skaber det tillid. Det påvirker vores personlige succes, familielivet, kunderelationer og vores virksomheds resultater. For mange virksomheder er klar kommunikation og præcis koordination af handlinger et spørgsmål om overlevelse.

Under foredraget ser tilhørerne deres svagheder og styrker i koordinerende kommunikation. Det vil blive klart, hvordan halvhjertede løfter dræber tillid og hvordan committede svar skaber pålidelighed og effektivitet. Tilhørerne lærer, hvordan man ved hjælp af tre enkle værktøjer, kan skabe en commitmentkultur, hvor tillid løbende skabes gennem autentisk og ansvarlig kommunikation. Når medarbejdere i en virksomhed bevidst anvender de lingvistiske værktøjer i samarbejdssituationer, har det en dramatisk påvirkning på effektiviteten. Når Thomas Hvistendahl talar om lingvistik, får tilhøreren værdifulde indsigter, både om hvor vigtigt bevidst brug af lingvistik er i virksomheder, men også om hvilke muligheder effektiv kommunikation skaber.

Thomas Hvistendahls´ inspirationsforedrag er medrivende leveret med lethed & humor. Tilhørerne involveres gennem aha – oplevelser, øvelser og interaktioner. Thomas fortæller personlige anekdoter, og giver klare eksempler på hvordan en dybere forståelse af sproget virker i daglig kommunikation. Han udleverer minikompendier med metoder og tips, så hver person får praktiske redskaber til at kunne optimere hans/hendes kommunikation i fremtiden. Thomas intention er altid, at gøre en stor forskel for tilhøreren på kort tid.

Kontakt os

Tel: 70 20 33 90
E-post

Foredragsholdere / Talere

Taleforum Danmark, Hammerensgade 1, 1267 København K. Tel: 70 20 33 90, E-post info@taleforum.dk

Sitemap